Lærkegården

Lærkegården har 17 lejligheder fordelt på to samværsgrupper - gruppe 1 og 2.

Samværsgrupperne har eget køkken/alrum, som er indrettet til rolige, venlige og hjemlige miljøer.

Personalet i Lærkegården er tværfagligt sammensat, hvilket betyder at medarbejderne er uddannet indenfor det pædagogiske og det sundhedsfaglige område.
 
Videreudvikling af det faglige niveau i Lærkegården prioriteres højt, for at matche beboernes forskellige og særlige behov.

Kontaktperson
Hver beboer har to kontaktpersoner, som er ansvarlige for den tætte kontakt til beboeren og dennes pårørende, sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere.
 
Livet i boafdelingen
Der skal være indhold og mening i beboerens hverdagsliv. I hverdagen trænes og vedligeholdes beboerens færdigheder i forhold til amindelige dagligdags gøremål, som personlig hygiejne, tøjvask, rengøring m.m.. Ligeså trænes beboernes fædigheder i forhold til social adfærd.
 
Beboerne har medindflydelse på dagligdagen og der holdes beboermøde i hver enkelt gruppe.
 
Der arrangeres fællesaktiviteter bland andet årlige ferieture. Endvidere afholdes diverse fester m.m..
 
Der udarbejdes individuel handleplan for beboeren. Handleplanen beskrivvr målet vi arbejder efter samt, hvordan vi kan nå målet. Handleplanen udarbejdes sammen med beboeren og eventuelt pårørende. Pårørende vil dog altid skulle have beboerens samtykke for at kunne medvirke.

Lærkegårdens afdelingsleder er Marianne Keinicke, social- og sundhedsassistent.