Om Lundebo
Lundebo er et botilbud i Dianalund beliggende i et nærmiljø, tæt på skov og indkøbscenter.
Et et-plans 70´ byggeri, velrenoveret og moderniseret til 56 handicapvenlige boligere, fordelt på 3 afdelinger med store fællesarealer ude og inde.
Boligens størrelse er i gennemsnit 23 m2 og består af stue, badeværelse og entré. Egen indretning, gardiner og farve på væggen.
Som standardudstyr tilbydes el-seng, bord, telefon- og tv-stik samt fællesantenne.
På Lundebo bor 56 beboere i alderen 28 - 90 år.
Beboerne bor og lever i mindre grupper, som kaldes samværsgrupper, dvs. et "dagligt" uforpligtende samvær, hvor beboer og personale i et ligeværdigt samarbejde tilrettelægger en individuel hverdag for den enkelte beboer.

Personale:
Lundebos personale er bredt sammensat og veluddannet med kompetencer inden for hjerneskade og psykiatri.
Faggrupper som er repræsenteret på Lundebo:
Social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, plejehjemsassistent, plejer, sygehjælper, fysioterapeut, ergoterapeut, beskæftigelses-vejleder, ernæringsassistent, rengøringsassistent, servicemedarbejder, sekretær, it-medarbejder, pædagog, socialrådgiver, logopæd. (talepædagog) og ad hoc neuropsykolog.
Lundebo er et uddannelsessted og året rundt er der elever i de forskellige afdelinger.