Velkommen
Om lundebo
Lundebos organisationsplan
Lundebos strategiplan
Målgruppe
Vi lægger vægt på
Lundebos afdelinger
Bøgegården
Birkegården
Lærkegården
Aktivitetscentret
Køkken - Cafe
Servicefunktioner
Administrationen
Hjerneskaderaadgivning
Praktikstedsbeskrivelse studerende
Praktikstedsbeskrivelse SSA
Certificering
Projekter
Undervisning og formidling
Hvad koster det
Kontakt hvor
Velkommen til Hjerneskaderådgivningen Sorø (HSR). På siderne kan du læse mere om HSRs målgruppe og tilbud til hjerneskaderamte, kommuner og pårørende.

Du kan også se pjecen om Hjerneskaderådgivningen og ydelserne her.

Henvisningsskema kan hentes her.
Hjerneskaderådgivningens målgruppe
Rådgivning til hjerneskadede retter sig mod personer over 18 år, der pludselig har pådraget sig en varig, ikke fremadskridende hjerneskade. Skaden kan være en følge af  hjernekvæstelse, blodprop i hjernen, hjerneblødning, infektion, iltmangel, forgiftning eller operation af hjernesvulst med god prognose.

Vi retter os også mod de hjerneskadedes familier, behandlerne i kommuner, sygehusvæsen, genoptræningscentre, botilbud, praktiserende læger m.v.

Indholdet i rådgivningen
Vi kan tilbyde at rådgive og koordinere indsatsen i komplekse sager,
deltage i behandlings- handleplansmøder og give forslag til handleplaner. På baggrund af viden om hjerneskaders konsekvenser at yde rådgivning om rehabiliterings- og støttemuligheder.

Udredninger
Indgang til en udredning af en sag kan ske telefonisk, skriftligt eller ved at vi deltager i møder i kommunen, på sygehuset, skolen, behandlingsinstitutionen eller i hjemmet. Vi aftaler fra gang til gang hvilke ønsker der er for udredningen. Praksis afhænger af de problemstillinger der er i den konkrete sag.

Elementer i en typisk udredning kan bestå i afdækning af borgerens problemstillinger efter hjerneskaden, ofte via gennemlæsning af relevante akter, dialog og observationer. Relevante akter kan f.eks. være faglige udtalelser fra de tværfaglige faggrupper omkring den hjerneskadede. Se også Videnscenter for Hjerneskade´s hjemmeside www.hjernekassen.dk

Dialog og observation foregår i forbindelse med vores deltagelse i behandlingsmøder og andre møder. På baggrund af det fremsendte materiale, foretages en socialfaglig, helhedsorienteret rådgivning ud fra en vurdering af den skadedes samlede situation: Skadens art, omfang, relevante dag- eller døgntilbud, revaliderings- og erhvervstiltag, geografisk beliggenhed, transportmuligheder,  behandlings-  og træningsmuligheder, netværk, bolig og fritidstilbud, samt lovgivningens rammer og muligheder.
 
Netværk
For behandlingsinstitutioner og specialskolerne kan vi tilbyde at bistå med etablering af faglige netværk, koordinering af samarbejde i forhold til kommunen og/eller andre tilbud, samt rådgivning og vejledning.

Tværfagligt team
Ved behov kan vi sammensætte et tværfagligt team bestående af socialrådgiver, cand.scient.soc., speciallærer, fysio- og ergoterapeut.
Hjerneskaderådgivningens adresse og telefonnumre:

Hjerneskaderådgivningen i Sorø Kommune
Specialcenteret Lundebo
Ventemøllevej 30
4293 Dianalund

Kontaktpersoner:

Inger Riberholt Hansen,
Cand.scient.soc.,
leder af hjerneskaderådgivningen
Tlf. 58 27 15 12 og 21 34 15 15. Email: inrh@soroe.dk

Lundebo et hjem .....