Velkommen
Om lundebo
Lundebos organisationsplan
Lundebos strategiplan
Målgruppe
Vi lægger vægt på
Lundebos afdelinger
Praktikstedsbeskrivelse studerende
Praktikstedsbeskrivelse SSA
Organisatoriske forhold
Sygeplejefaglige forhold - praktikstedet
Uddannelsesforhold for sygeplejefagligt personale
Andet
Certificering
Projekter
Undervisning og formidling
Hvad koster det
Kontakt hvor
Organisatoriske forhold
Lundebo er et botilbud, som drives i henhold til § 108 i serviceloven af Sorø Kommune. Lundebo er beliggende i et nærmiljø tæt på skov og indkøbscenter.

Lundebo har en forstander, der er sygeplejerskeuddannet. I administrationsområdet er der foruden forstander ansat sekretærer og socialrådgiver.

Lundebo er et etplans byggeri, velrenoveret og moderniseret til 56 handicapvenlige lejligheder og består af stue, badeværelse og entre.

Der er tre Bo-afdelinger, et aktivitets-, trænings- og dagcenter, centralkøkken, vaskeri, pedel og rengøringsfunktion.

Der er i alt 56 lejligheder, der består af et værelse med gang, bad og toilet. Boafdelingerne hedder Birkegården, Lærkegården og Bøgegården.

Der er gårdhaver til alle afdelingerne, samt store grønne områder med hønsegård, drivhus og have hvor dagplejebørnene fra byen kommer og leger.
 
Bo-afdelingerne
Birkegården har 22 lejligheder delt i to grupper: Rød gruppe og gul gruppe.
 
Lærkegården har 17 lejligheder delt i to grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
 
Bøgegården har 17 lejligheder delt i to grupper: gruppe 3 og gruppe 4.
 
I hver af grupperne er der køkkenalrum, hvor der kan tilberedes lette måltider. Afdelingerne har alle en leder. Der er foruden ansat sygeplejersker, sygehjælpere, plejehjemsassistenter, social og sundhedsassistenter. Socialpædagoger, rengøringspersonale og servicemedarbejdere. Alle arbejder i delvis selvstyrende grupperne, hvor tværfagligheden er vigtig.
 
Grupperne i afdelingerne kalder vi samværsgrupper.
 
En samværsgruppe består af: Beboerne i gruppen og kontaktpersonerne, rengøringspersonale, repræsentanter fra køkken, vasken, aktivitetscenter, pedelområdet og servicemedarbejdere. I samværsgrupperne ,der et dagligt uforpligtende samvær, hvor beboere og personale i et ligeværdigt samarbejde tilrettelægger en individuel hverdag for den enkelte beboer.
 
Aktivitets-, trænings- og dagcentret
Aktivitets-, trænings- og dagcentret har fysioterapeut, ergoterapeut og SSA ansat. Der er trænings- og aktivitetstilbud til Lundebo´s beboere og derforuden 5 - 10 dagbrugere efter induviduel visitation. Der er café-funktion, hvor også borgere fra byen kan købe mad mellem 12 og 13.
 
Centralkøkkenet
Køkkenet er ledet af en økonoma. Der er foruden ansat økonomaassistent, køkkenassistenter og køkkenmedhjælpere.

Køkkenet leverer mad til alle botilbudets beboere samt kost til brugere af Dianalund Kommunes plejehjem, som ligger i samme hus som Lundebo. Køkkenet kan tilberede alle former for diæter.
 
Serviceområdet
Til at servicere afdelingerne med reparationer, vedligeholdelse m.m. er der ansat altmuligmænd. I centralvasken er der ansat vaskerimedarbejdere til vask af beboernes private tøj.

Patientkategorier
Psykisk syge, alkoholdemente og senhjerneskadede i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Samarbejdspartnere
Psykiatrisk konsulent, psykolog, laboratoriet på Kolonien Filadelfia, Værksted og dagskole på Kolonien Filadelfia, lægecenter i byen, tandlægen, amts tandlægen og sagsbehandlere i kommunen.

Lundebo et hjem .....