Velkommen
Om lundebo
Lundebos organisationsplan
Lundebos strategiplan
Målgruppe
Vi lægger vægt på
Lundebos afdelinger
Praktikstedsbeskrivelse studerende
Organisatoriske forhold
Sygeplejefaglige forhold
Kliniske undervisningsforløb
Opdatering af kliniske undervisningssted og forloeb
Praktikstedsbeskrivelse SSA
Certificering
Projekter
Undervisning og formidling
Hvad koster det
Kontakt hvor
Beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb
 
Beskrivelse af undervisningsforløb på 4 og 5 semester
Den studerende gives mulighed for udvidelse af ansvars og kompetenceområdet i forhold til varetagelsen af sygeplejen indenfor psykiatrien.

Den studerende gives mulighed for refleksion over oplevelser i det tværfaglige samarbejde, refleksion over egne handlinger og refleksion i forhold til teoretiske viden.

Den studerende vil hjælpes til en forståelse af  brug af begreberne magt/afmagt i forhold til sig selv, kolleger og beboere.

Den studerende vil stimuleret af vejlederen, hjælpes til at lære egne reaktioner at kende.

Den studerende vil indgå i det daglige forløb hos beboerne og være med til at udvikle den psykiatriske pleje og omsorg for beboerne i et bo tilbud, ligesom samarbejdet med de pårørende vil indgå i forløbet.
 
Organisering af den kliniske vejledning. Pædagogiske tilrettelæggelse og overvejelser relateret til kliniske undervisningsforløb
De kliniske vejledere har 2 vejledere med den kliniske vejlederuddannelse. De kliniske vejledere har derforuden mange års praktisk erfaring fra klinikken med psykiatri og hjerneskader.

I introduktionsperioden følges den studerende af den kliniske vejleder. Den studerende udvælger, i samråd med vejleder 2 beboere, som den studerende er kontaktperson hos i praktikperioden.

Der er kontinuerlig mulighed for refleksion over udførelsen af sygeplejeopgaver hos beboerne.

Det er vigtigt for os at læringsmiljøet er trygt og stabilt og vejlederen er ansvarlig for at skabe muligheder og vilkår således at den studerende kan nå målene for praktikken.

Den studerende er ansvarlig for at komme med konstruktiv kritik såvel positiv som negativ, dermed også at kunne sige fra.
 
Vi vægter forventnings og evalueringssamtaler højt, ligesom aftalte samtaler ifølge kontrakt skal overholdes og være forberedt af begge parter.
 
Den første dag i praktikken aftales skema over forløbet, med planlægning af forventning/ evalueringssamtaler og datoer for studiedage.
 
Studiemiljø på det kliniske undervisningssted
Vi forventer den studerende afholder en klinik i sidste halvdel af praktikforløbet, her deltager Lundebos sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter, herudover må den studerende invitere medstuderende eller andre relevante deltagere.

Mødetidspunkter aftales individuelt med den kliniske vejleder.

Der er fælles undervisning og tematimer, ligesom der forefindes relevant sygeplejefaglig litteratur og en del undervisningsvideoer. Der er IT med internetadgang i alle afdelinger i Lundebo.
 
 
Det kliniske undervisningssteds forventninger til den studerendes forberedelse til kliniske undervisningsforløb
Vi forventer den studerende kommer på besøg i Lundebo inden praktikperioden starter til aftale om mødetidspunkter i praktikken og en samtale om hvilken litteratur det vil være en fordel at sætte sig yderligere ind i.

Vi forventer at den studerende har sat sig ind i den litteratur der er opgivet som pensum i den teoretiske undervisning på skolen.

Vi forventer at den studerende er medansvarlig for egen uddannelse, og arbejder aktivt for at nå målene, at den studerende er åben, ærlig og samarbejdsvillig.

Vi forventer at den studerende bruger vejlederen, og siger fra hvis der opstår utryghed.
 
Evaluering af kliniske undervisningsforløb
De studerendes evalueringer af det kliniske forløb gennemgås de kliniske vejleder og den undervisningsansvarlige i mellem. Evalueringerne ligger til baggrund for udvikling undervisningsforløbene. 


Lundebo et hjem .....